Entity Mapping - hvad er det, og hvem kan drage nytte af det?

Et Entity Map giver et visuelt overblik over din organisation og er lavet ved hjælp af LEI-koder.

Hvad er et Entity Map?


Et Entity Map giver et visuelt overblik over din organisation og laves udelukkende ved brug af LEI-koder. Hver LEI-kode repræsenterer en juridisk enhed eller virksomhed, og ved at optegne forbindelsen mellem disse enheder visuelt, kan du opnå en dybere forståelse af, hvordan din virksomhed er struktureret på kryds og tværs.

Denne form for kortlægning vises som et simpel organisationsdiagram. Det giver dig mulighed for at se de komplekse forhold og hierarkier mellem enhederne og identificere eventuelle mangler eller fejl i dine LEI-strukturer. Dette er nyttigt i en tid, hvor præcis og omfattende data er afgørende for overholdelse af gældende lovgivning.




Hvem kan drage nytte af et Entity Map?


Der er mange, der med fordel kan ‘entity mappe’ deres virksomhed:

  • Virksomhedsejere og ledere får dybere indsigt i, hvordan deres organisation fungerer. Det kan hjælpe dem med at identificere mangelfulde strukturer og optimere beslutningsprocesser.
  • Banker, investeringsfonde og andre finansielle institutioner bruger Entity Maps til at vurdere kreditrisiko og forstå forholdet mellem forskellige enheder i forbindelse med M&A (fusioner og opkøb).
  • Juridiske afdelinger, som bl.a. advokater og revisorer, bruger Entity Maps til at overvåge og sikre overholdelse af reguleringer og lovgivning. Det gør det lettere at identificere potentielle risici og fejl i strukturerne.
  • Konsulenter og revisorer kan bruge Entity Maps som et effektivt redskab til at analysere og rapportere om virksomhedsstrukturer og potentielle risici for deres kunder.
  • Myndighederne og offentlige instanser bruger Entity Maps til at overvåge og regulere virksomheder inden for deres jurisdiktion. Hvis de har et klart billede af virksomhedens struktur, gør det lettere at identificere de enkelte enheder og deres indbyrdes forhold.


Hvordan får du et Entity Map?


Historisk set har det været en både tidskrævende og omkostningstung opgave at lave et Entity Map. I Global FinReg har vi udviklet et online værktøj, der kan generere et Entity Map på få sekunder - udelukkende ved brug af eksisterende LEI-koder.

Vi har haft mange samtaler med store internationale virksomheder, for hvem det var en øjenåbner at få det visuelle overblik over deres organisation, fordi de klart kan se fejl og mangler i organisationsstrukturen.

Hvis du ønsker at få et klart billede af din organisations struktur, kan vi gennemgå dine LEI data. Det koster ikke noget, og på den måde sikrer du, at du overholder lovgivningen på tværs af landegrænser.

Hvis du har 10 LEI-koder eller mere, vil vi også gerne tilbyde dig et gratis LEI Entity Map.

Kontakt os her, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp med at registrere, forny eller flytte din LEI-kode.

Insights

Kundeservice

Vi er her for at hjælpe dig!